Indhold

Jan, Feb, Mar 2025

Premiumannoncører:

Skousen - I Den Hvide By i Køge
Spar Nord
La Viva Køge

Alle video-podcasts

i marts måned 2025


Den seneste video-podcast ligger øverst

Wargamers Køge 💥🎲

Episode 146 : 14 marts 2025

Figur- og brætspilsforeningen ’Wargamers Køge’ holder til i den gamle spejderhytte i Boholte. Hver torsdag mødes medlemmerne for at spille strategiske spil som Warhammer, Magic: The Gathering og meget mere. I dette indslag fortæller formand Mikael Langenbach Arildsø om foreningens fællesskab, hvad der gør figurspil så fascinerende, og hvordan Køge Kommune hjalp dem godt i gang. Bliv klogere på en verden fyldt med strategi, taktik og kammeratskab, hvor både nye og erfarne spillere er velkomne til at være med.

En hyggekaffe med Pinse 🤠

Episode 145 : 12 marts 2025

I dette indslag får du en update på Hus Forbi-sælgeren Pinse, som de fleste kender fra gågadens start i Køge, hvor han ofte sælger sine aviser. Hvordan går det egentlig med Pinse? Hør om hans møde med statsministeren, tyveriet af hans hat og sovepose, hans idé om at købe en elcykel, hans operation for grå stær og hans tur med Mr.Makingmemories i Nordisk Film Biografer Køge. Kig med, når Nils møder Pinse på Køges Kaffebar i Vestergade til en snak om livet som hjemløs i Køge.

🪙 Pinses MobilePay: 15 75 47

Om Køge Festuge 2025

Episode 144 : 07 marts 2025

I dette indslag fortæller Mette og Bimmer fra Køge Festuge om lejekontrakten af Lovparken de næste tre år, og de løfter sløret for det band, der lukker og slukker Køge Festuge 2025. Derudover afslører de navnet på en anden artist til den store scene samt en eksklusiv overraskelse til børnedagen. I bedste pakkekalender-stil åbnes enkelte låger med spændende nyheder, mens resten må vente. Billetsalget er startet, så skynd dig at sikre din billet til Køge Festuge 2025!

Præstelogen: Jomfru Maria

Episode 143 : 05 marts 2025

Sognepræsterne Signe Asbirk og Charlotte Dybdahl Winther fortsætter deres spændende programrække, nu under navnet ’Præstelogen’. I dette afsnit sætter de fokus på en af de mest markante kvinder i Biblen – Jomfru Maria, Jesus’ mor. Men hvor meget ved vi egentlig om hende? De to præster deler fascinerende fortællinger og perspektiver på Maria – måske også detaljer, du ikke har hørt før. Med humor, indsigt og personlige refleksioner giver de deres bud på, hvem Maria var, og hvilken betydning hun har haft – og om man kan spejle sig i hende.

Alle video-podcasts

i februar måned 2025


Den seneste video-podcast ligger øverst

Zimmermanns Sailing Adventure

Episode 142 : 25 februar 2025

Mød Køgegenseren, der har taget springet og rejst ud i verden for at udleve drømmen om at sejle. Kennet gør det, mange kun drømmer om efter at have set ’Kurs mod fjerne kyster’ på tv, men som de færreste tør kaste sig ud i. Han har valgt eventyret til og efterlader konen og børnene hjemme i Danmark for at følge sin passion. Hør Kennet fortælle om at forfølge drømmen, om fejl, der skaber læring, og hør, hvordan det er muligt for dig at blive gast på Kennets sejlskib, så du også kan opleve stemningen fra ’Kurs mod fjerne kyster’.

Legekonsulenten fra Køge

Episode 141 : 19 februar 2025

I dette indslag skal I møde Kit Nørgaard, der er legekonsulent med base i Køge. Kit brænder for at styrke legens rolle i både børns og voksnes hverdag, da leg ikke kun er sjov, men også en vigtig kilde til læring, trivsel og fællesskab. Hun fortæller, hvordan hun arbejder med dagtilbud, SFO'er, skoler og virksomheder for at bringe mere kreativitet og leg ind i hverdagen. Bliv klogere på, hvad en legekonsulent egentlig laver, og hvordan Kit skaber inspirerende læringsmiljøer, der fremmer udvikling, samarbejde og glæde.

Spar Nord Sydkysten

Episode 140 : 14 februar 2025

Spar Nord har ændret strategi og skiftet navn på en af deres filialer. I den forbindelse har de delt over 2.500 lækre studenterbrød ud på Sydkysten og er blevet Premium Annoncør på Køge.tv & podcast. Mød afdelingsdirektør David Heick fra Solrød, der fortæller om navneskiftet til Spar Nord Sydkysten og den nye strategi. Spar Nord er kendt for at være en lokalt engageret bank, hvilket David sætter ord på i dette indslag fra nabokommunen Solrød.

Tim Schou i Dansk MGP 2025

Episode 139 : 12 februar 2025

Mød den tidligere Melodi Grand Prix-vinder (2011) og deltager i Melodi Grand Prix 2025, Tim Schou, der hudløst ærligt fortæller om sin rejse fra sin allerførste MGP-deltagelse til i dag. Det har været en vild rejse for Tim, som har ført til en erkendelse, der nu gør, at han kan hvile mere i sig selv og i sin kommende deltagelse ved dette års MGP. Udover den personlige rejse tales der også om hans nummer 'Proud', som allerede nu kan lyttes på diverse streamingtjenester og i radioen. Varm op til MGP 2025 med denne autentiske snak med vores helt egen lokale deltager, Tim Schou, som desuden fortæller om Schoucamp og sit eget pladeselskab.

Præstehjørnet 01

Episode 138 : 07 februar 2025

Drama, vold, intriger, sex og hor er måske ikke det første, man forbinder med Bibelen og præsterne fra Køge Kirke. Ikke desto mindre er disse emner på dagsordenen i den nye programrække 'Præste-hjørnet', hvor sognepræsterne Signe og Charlotte er værter på Køge.tv & podcast. De byder på en tankevækkende snak om bibelske personligheder, som man kan spejle sig i, og historier om menneskelige grundvilkår, som man kan lære noget af – også i dag. 

Kyndelmisse i Køge by

Episode 137 : 05 februar 2025

Gå ikke glip af dette ekstraordinære, gennemarbejdede event på fredag den 7. februar, hvor Køge by åbner dørene for en spektakulær lysfest og kulturnat, der vil fortrylle alle. Kyndelmisse i Køge har i mange år skabt magiske øjeblikke – men ingen som den, vi kan opleve i år. Med et tætpakket program af lyskunst og kulturoplevelser er denne aften et must for alle, der bor i Køge og omegn.
🥳🎉 Se meget mere på www.kyndelmissekoege.dk

Alle video-podcasts

i januar måned 2025


Den seneste video-podcast ligger øverst

Kæmpe datacenter i Køge Nord

Episode 136 : 30 januar 2025

I dette indslag fortæller Microsofts Datacenter Operations Manager Nicolai Gravers Nielsen om projektet fra hovedkontoret i Kongens Lyngby. Datacentret vil fordoble Køge Kommunes strømforbrug, men det skaber også mange nye arbejdspladser. Som en del af Microsofts bæredygtighedsstrategi igangsættes lokale initiativer, og der benyttes lokal arbejdskraft både internt og eksternt. Kig eller lyt med her og bliv klogere på det store projekt, der får stor betydning for Køge Kommune.

Instagram Influencer i Vestergade

Episode 135 : 28 januar 2025

I Vestergade i Køge sidder influencer og iværksætter Mette Marie Lei Lange, der driver sin virksomhed med fokus på forskellige services og produkter. Hun er kendt for sine populære Instagram-opslag om alt fra hverdagslivet og indretning til rejser, film og guf. Mette Marie står også bag GRÅ Studio, som udvikler naturlige hårprodukter fri for parfume, alkohol, sulfater og silikone. I dette interview fortæller hun om livet som influencer, hvordan influencer-marketing fungerer i Danmark, og hvordan hendes rejse startede – og om vejen fra sociale medier til at skabe en produktserie.

La Viva på Køge Torv

Episode 134 : 25 januar 2025

La Viva Køge har fået en stærk start på Køge Torv de første 14 dage. Med et menukort fyldt med italienske klassikere byder La Viva på autentiske pastaretter, sprøde pizzabunde, cremet gorgonzolasauce, møre steaks og friske tomater – alt sammen skabt for at give gæsterne en smagsoplevelse fra det italienske køkken. Medejer Onur fortæller om cafeens koncept, drømmen om at åbne en restaurant med sin bror og hvad La Viva har at byde på i de flotte lokaler på Torvet 19 i Køge.

Camilla i NETVÆRKET

Episode 133 : 23 januar 2025

Sjællands stærkeste erhvervsnetværk udspringer fra fodboldklubben HB Køge og hedder noget så enkelt som: NETVÆRKET. Mød Camilla Jensen, selvstændig forsikringsmægler hos Söderberg & Partners og medlem af NETVÆRKET. Camilla deler, hvorfor hun er en del af NETVÆRKET, hvad hendes arbejde som forsikringsmægler indebærer, og reflekterer over sin tid som tidligere fodboldspiller på HB Køges førstehold – dengang de spillede i Herfølge.

Kulturkalenderen

Episode 132 : 21 januar 2025

Velkommen til den første udgave af 'Kulturkalenderen' med Lars Dahlstrøm som vært her på Køge.tv & podcast. Lars kigger nærmere på udvalgte kulturbegivenheder og har i denne udgave besøg af Flemming Petri og Peter Morris fra Mandeklubben i Ølsemagle til en snak om deres forening. Har du forslag til kulturelle begivenheder, der bør nævnes i Kulturkalenderen, er du velkommen til at sende information til lars@koege.tv

Doner over Køge Havn 🛸

Episode 131 : 17 januar 2025

Fejringen af erhvervslivet i Køge og omegn er en fast tradition i januar måned. Connect Køge står bag den årlige nytårskur, hvor priser uddeles til virksomheder og medarbejdere, der har udmærket sig i løbet af 2024. Direktør Allan Munch fra Connect Køge fortæller om nytårskuren, og der bliver taget et nærmere kig på de nominerede til de forskellige priser.

Fejring af erhvervslivet 🥂

Episode 130 : 16 januar 2025

Fejringen af erhvervslivet i Køge og omegn er en fast tradition i januar måned. Connect Køge står bag den årlige nytårskur, hvor priser uddeles til virksomheder og medarbejdere, der har udmærket sig i løbet af 2024. Direktør Allan Munch fra Connect Køge fortæller om nytårskuren, og der bliver taget et nærmere kig på de nominerede til de forskellige priser.